Om Sara



Sara er fransk-dansk forfatter, foredragsholder, litteraturhistoriker og underviser på fortællekurser.

Hun debuterede i 2016 med den prisbelønnede roman Hjem og har siden udgivet romanerne Savas vidner (2018) og Min mands elskerinde (2019).

Sara har bl.a. boet og rejst i Brasilien, USA, Frankrig og Skotland.
I en længere periode rejste hun i Sydamerika og er flere gange vendt tilbage til særligt Brasilien på grund af naturen, kulturen, menneskene og sambaen, som hun stiftede bekendtskab med for snart 20 år siden og siden løbende har danset og undervist i.

Hun arbejdede en periode som professionel danser i USA, og da hun vendte hjem til Danmark, var det til en stilling som kommunikationskonsulent og presserådgiver ved Midt- og Vestjyllands Politi.

Hun har desuden arbejdet som leder af Johannes V. Jensen Museet, og  Johannes V. Jensens forfatterskab er blandt hendes favoritter.


I dag er hun en aktiv foredragsholder og rejser rundt i hele landet med foredrag om en bred vifte af emner.
Hun udbyder desuden jævnligt kurser og workshops om bl.a. skriveterapi, kreativ skrivning, autobiografisk skrivning, erindringer og livshistorier.


Sara er oprindeligt uddannet cand. mag i Litteraturhistorie fra Aarhus Universitet suppleret af Tillægsuddannelsen fra Danmarks Journalisthøjskole i faglig formidling.
Hun har studeret litteratur på La Sorbonne Paris IV og har en Master of arts i Cultural Identity Studies fra The University of St. Andrews i Skotland.

Hun har danset gennem mange år og blev I USA uddannet som professionel danser, instruktør og coach. Her modtog hun the Fred Astaire Curriculum Certification og arbejdede som certificeret instruktør på flere danseskoler i New England-området.


Sara modtog i 2019 Karen Michaëlis Prisen.
Hun har desuden modtaget arbejdslegat fra bl.a. Statens Kunstfond samt Autorkontoen.




Sara Linderoth Bouchet

tlf. 60623910
sarabouchet@gmail.com

Fotograf: Sanne Berg.